Med relationer i centrum

Oprindeligt opstod de systemiske tanker i 1950’erne hos familieterapeuter I USA, som begyndte at eksperimentere med at inddrage hele familien i behandlingen, frem for blot at bedrive individuel terapi. Dette var på daværende tidspunkt banebrydende indenfor den terapeutiske tradition. Systemisk teori som terapiform, har siden udviklet sig fra 60érne og frem, og bygger på antagelsen om at vi mennesker er gensidigt relaterede - vi bliver de mennesker, vi er, i kraft af vores relationer til andre

Et problem ses som en ubalance i et system

Systemisk terapi tager udgangspunkt i, at det vi mennesker oplever, tænker, føler, og de handlinger vi foretager os, ikke kan forstås uden at se på sammenhængen med de relationer, vi er en del af. Fokus er derfor på relationer mellem mennesker i både større og mindre grupper. Familien er et eksempel på et system, men det kan også være en skoleklasse eller en arbejdsplads, ect.. Vores relationer – systemerne – er med til at skabe og fastholde de psykiske udfordringer vi oplever, og derfor må problemerne også behandles med fokus på disse systemer og deres indbyrdes adfærd og kommunikation. En udfordring/et problem er et signal til omgivelserne om, at der er ubalance i systemet. En vigtig pointe i systemisk terapi er således, at udfordringer ikke er individets alene, og ikke anskues som noget iboende i det enkelte menneske.

Nye perspektiver skaber nye handlemuligheder

Terapeuten hjælper klienten og systemet med at betragte de oplevede udfordringer gennem andre perspektiver, så det bliver muligt at handle anderledes. Terapeuten forsøger at hjælpe klienten med at eksternalisere udfordringen, dvs. at adskille de oplevede udfordringer fra personen, for grundantagelsen er, at det er problemet der er problemet, og ikke den enkelte klient. Terapeuten vil via en nysgerrig indfaldsvinkel forsøge at give klienten/systemet mulighed for at ændre måden, de forstår og tænker deres udfordringer på, bl.a. ved at se nærmere på kommunikation og handlemønstre

Sammenhængen mellem individ og system

Sammen kan terapeut og klient afdække de nuværende uhensigtsmæssige interaktioner, og ved at se flere nuancer, og finde supplerende eller nye forståelser af udfordringen, kan de nyopdagede indsigter bruges til til at skabe nye måder at interagere i de sociale relationer, der før var udfordringer med. Jo mere bevidst om handlinger og følelser, jo bedre bliver muligheden for at handle anderledes og skabe forandring i systemet, for ændrer man sin egen måde at være på, så ændres hele systemet også.

Det systemiske spiller ind i mange nutidige metoder.

Den systemiske tilgang væver sig ind i mange terapeutiske metoder i dag, og er også en del af fundamentet for EFT. Systemiske metoder bruges ofte også i samspil med narrative og mentaliseringsbaserede tilgange, hvor det særligt i familiebehandling giver gode resultater at arbejde med udgangspunkt i disse forståelser af barnets og familiens problemer.