Tranformativ terapiform

IFS (Internal Family Systems) er er en kraftfuld, transformativ og evidensbaseret psykoterapeutisk metode, som har sine rødder i mange forskellige terapeutiske traditioner (bl. a. systemisk familieterapi, gestalt, mm.), traumeteori og metoder, samt meditative og spirituelle retninger (shamanisme, TM, mm.). Det er en non-patologiserende tilgang til udvikling af psykisk fleksibilitet og heling, som har vist sig at være særlig effektfuld ift. bearbejdning af udviklingstraumer og andre svære oplevelser fra barndomen og voksenlivet. IFS er også en udviklingsvej og livspraksis. IFS er skabt af den amerikanske psykolog og familieterapeut Dr. Richard Schwartz.

Psyken består af forskellige dele

IFS bygger på Dr. Schwartz’s (og mange andres før ham) observationer om, at psyken består af et utal af dele, som anses at være selvstændige underpersonligheder, og som besidder værdifulde kvaliteter. Derudover bygger IFS modellen på ideen om, at vi alle har et SELV, som besidder en visdom, der leder os mod heling.

Beskyttende og sårede dele

I IFS modellen taler man om to overordnede typer underpersonligheder: beskyttende dele (Managers og Firefighters) og sårbare dele (Eksiler). Managers og firefighters er ofte unge dele af os, som påtog sig en beskyttende rolle ift. de dele af os, der gennem opvæksten (eller voksenlivet) er har oplevet tab, traume eller en anden form for smerte. Beskyttende dele sørger for, at de sårbare dele holdes gemt væk (i sikkerhed), så at systemet ikke bliver overvældet. Ofte kan denne indre organisering skabe problemer for os, sådan at vi føler os fastlåst enten indadtil i vores indre system eller udadtil ift. vores relationer til andre mennesker.

Der findes ingen dårlige dele

Når man arbejder med IFS metoden, så rettes der nemlig fokus på det indre system, og sammenhængen mellem forskellige dele udforskes mhp. at skabe mere forståelse, medfølelse og harmoni i det indre system. Dr. Richard Schwartz siger, der er ingen dele af os, der er forkerte eller dårlige. Alle dele ønsker at gøre det bedste for personen (omend deres metoder kan være uhensigtsmæssige), også når de viser sig i mere ekstreme former (misbrug, selvskade, vold, mm.). Et af formålene med IFS arbejdet er nemlig at gå i dialog med og forstå de forskellige dele og deres funktion, smerte, mm.

Selvet

En central del af IFS forståelsen af psyken er derudover, at alle mennesker er født med et Selv, som ikke er en del, men kernen af hvem vi ER. Selvet kan være sløret af forskellige dele og adgang til den kan være blokeret. Når selvet ikke er “online”, fungerer terapeutens selv som en vikar, indtil der skabes adgang til klientens eget selv. Selv om det ikke altid mærkes, er Selvet altid præsent som ren bevidsthed, og som ikke kan ødelægges af forskellige barndomsoplevelser, bortvises eller tvinges ud i ekstreme roller. Selvet rummer en naturlig visdom og helende kvaliteter af omsorg, medfølelse, nysgerrighed, klarhed, mod, mm. og er det centrale begreb i IFS arbejdet. I IFS skabes udvikling og heling i en relation mellem Selvet og forskellige dele, hvor Selvet får mulighed for at fungere som en nysgerrig, medfølende og omsorgsfuld støtte for de forskellige dele. Når der skabes tryghed nok imellem Selvet og forskellige dele, sker der en indre reorganisering, som ofte giver en følelse af mere harmoni, rummelighed og klarhed ift. os selv og i relation til andre mennesker.