Kristina Langemose Poulsen

Autoriseret psykolog og specialiseret i Kognitiv adfærdsterapi, ACT og Metakognitiv terapi

“Jeg har åben for tilgang”

Særligt specialiseret i:
Individuel terapi, forældrerådgivning og gruppeforløb.
Læs mere om Kristina her: www.kristinalangemose.dk

Skriv mail til Kristina her

Kristina har 12 års erfaring i behandling af angst, OCD, depression og traumer. Hendes specialviden på området gør, at hun ved hvordan det opleves at kæmpe med sådanne problemer, hvor forskelligt de kan komme til udtryk, og hvordan de kan behandles.

Herudover har hun indgående viden om og terapeutisk erfaring med diagnoser som ADHD, autisme og personlighedsforstyrrelser.
Hun arbejder med voksne, unge og børn over 10 år. Hun tilbyder individuel terapi, gruppeforløb samt par- og familiesamtaler

Kristina beskrives af sine klienter som varm, nærværende, direkte, ærlig og med evne til at sætte en klar og tydelig retning for forløbet.

Kristinas faglige baggrund

Arbejdserfaring

Kristina har arbejdet 11 på Psykoterapeutisk Center Stolpegård, som er en del af Region Hovedstadens psykiatri. Her har hun varetaget individuel terapi, gruppeterapi, udredning, undervisning og supervision. Hun har solidt kendskab til forskellige diagnostiske værktøjer samt værdifuld viden om medicinsk behandling som supplement til terapi til angst, OCD og depression.

Kristina har været tilknyttet Center for Familieudvikling, hvor hun havde parterapeutiske forløb, er uddannet PREP-leder (kursus for par, som ønsker hjælp til deres relation og kommunikation) og Børnegruppeleder (for børn af skilte forældre). 

Kristina har tidligere haft privat psykologpraksis i Odense, hvor hun tog imod personer med henvisning fra praktiserende læge.

Foretrukne metoder

Kristina er specialiseret i Metakognitiv terapi, ACT og Kognitiv adfærdsterapi, som alle er kognitive metoder.

Metoderne er forskningsmæssigt velundersøgte og har vist sig overordentlig effektive overfor angst, depression, OCD og en lang række andre lidelser.

Udgangspunktet for terapien er, at det er normalt at få negative tanker og følelser. Tanker og følelser kommer og går – også de negative eller uønskede af slagsen.

Terapien hjælper dig til at forstå hvorfor du bliver fastlåst i dine tanker og problemer, og hvad der skal til for at komme ud af det. I sessionerne vil I sammen træne nye redskaber og færdigheder, som kan bryde de gamle mønstre.

I par- og familiesamtaler benytter Kristina primært ACT og PREP (The Prevention and Relationship Enhancement Program), som fokuserer på at bedre kommunikationen i relationen ved at opnå større forståelse for hinandens forskellige tanker, følelser og handlemønstre samt hvad de kommer af og hvad der vedligeholder dem.