Lise Berg

Psykolog Lise Berg

Autoriseret psykolog

“Jeg har åben for tilgang af nye forløb “

Særligt specialiseret i:
Individuel terapi ud fra ISTDP metoden

Parterapi ud fra EFT metoden

Lise arbejder individuelt med unge og voksne. Lise har specialiseret sig i at hjælpe klienter med at opnå en dybere forståelse for indre psykiske mekanismer og mønstre. En indsigt der kan åbne op for, at man forstår sig selv og sine reaktioner bedre. Og som et resultat af det bliver bedre i stand til at drage omsorg for sig selv og sine relationer.

Når vi oplever at noget er svært, har vi en tendens til at kigge den anden vej og håbe på, at et mirakel indfinder sig. Det er dog ofte med det resultat, at vi fortsætter med at gøre det samme, som vi altid har gjort. At arbejde med sig selv og sine mønstre er en investering som kræver fokus, mod og ikke mindst tålmodighed med sig selv. I terapien vil du opleve, at vi arbejder sammen om at hjælpe dig.

 I mødet med dig, vil jeg gøre mig umage for at etablere et rum, hvor du kan sænke skuldrene og opleve dig tryg. Jeg har stor respekt for den tillid, som jeg bliver mødt med, og ser det som min opgave, at forvalte den på en ordentlig måde.

Samtalerne

I samtalerne undersøger vi, hvordan du alene eller i dine relationer bliver udfordret. Vi arbejder på at etablerer en fælles forståelse af, hvordan ydre problematikker kan forstås i sammenhæng med indre psykiske mekanismer.  Bevidstgørelsen af mønstrene åbner op for, at du kan lære dig selv og dine mønstre bedre at kende. En forståelse som kan bibringe mere omsorg og nye handlemuligheder. Både overfor dig selv og i dine relationer

 Kroppens reaktioner inddrages i det terapeutiske arbejde, da det at forstå og mærke følelser er et omdrejningspunkt i terapien. Terapien tager afsæt i nutiden, men tidligere erfaringer med omsorgspersoner kan give os en forståelse af vores automatiske mekanismer.

 I det terapeutiske arbejde tilbydes en dybdegående indsigt, som du kan opleve hjælpsom ikke bare her og nu men også fremadrettet. Oplever du fx en angsttilstand arbejder vi med at reducere symptomerne men også på, at du får en forståelse af, hvorfor angsten melder sig. Fordelen ved at forstå de mønstre, som skaber angsten er, at du kan gå bagom angsten og forstå, hvad der trigger den, så du får en bedre forståelse for dine mønstre.

Individuelle forløb

Selv med gode refleksionsevner kan det være vanskeligt at få øje på de mønstre, som vi automatisk trækker på overfor os selv og andre. Nemmere er det ofte at få øje på, at et eller andet ikke er, som man kunne ønske sig.

 For nogen gælder det, at en række nylige belastninger har skubbet til mistrivsel. For andre gælder det, at de gennem en længere periode har oplevet mistrivsel, men aldrig rigtig er kommet til bunds i det. Og mistrivslen kan have udviklet sig til en stress reaktion, angst, tristhed eller svære relationer.

Parterapi

Fra efteråret 2023 opstarter jeg parterapeutiske forløb op med afsæt i emotionsfokuseret parterapi (EFT- metoden). Du er velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere.

Lises faglige baggrund

Arbejdserfaring

Lise er uddannet psykolog (cand psych.) fra Københavns Universitet og har derudover en 3-årig efteruddannelse i Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy (ISTDP) med efterfølgende intensiv træning i metoden.

De seneste år har Lise arbejdet med individuel terapi i Danmark og i Kenya under et 3-årigt ophold. Lise har tidligere varetaget udredning og behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrien, og derigennem fået indblik i psykiatriske problemstillinger og behandlingssystem. Derudover har Lise undervist i ledelse og bistået ledere i deres personlige udvikling.