Børne/ungesamtaler

Når børn og unge står i en udfordrende situation i livet, kan det ind imellem være rigtig hjælpsomt med et frirum til at tale om det svære. En fagperson med viden og erfaring indenfor området kan skabe en tryg ramme om samtalen, og det kan i sig selv være en fordel at tale med en neutral og udenforstående voksen, hvor man ikke skal bekymre sig følelser og reaktioner hos andre.

Vi er også opmærksomme på at inddrage forældrene, så barnet/den unge ikke står alene med ansvaret for egen trivsel. Vi sikrer en ordentlig ramme for videreformidling til forældrene, som er afstemt med barnet/den unge.